Klubben har anskaffet 3 nye cykelholdere til 4 cykler af typen ”Buzzrack Eazzy-4”. Se instruktionsvideo her: https://youtu.be/WVjVs33bZvw

Vær opmærksom på din bils maksimale kugletryk, når du læsser cykler - husk at cykelholderen i sig selv vejer ca. 20 kg. 


Vi har besluttet at det er gratis for medlemmer af klubben at låne cykelholderne. De er placeret på 3 forskellige steder i Hvalsø hos hhv. Majer, Allan og Jan.

 

Cykelholderne skal bookes via bookingsiden https://bookingportal.com/, hvor man skal have oprettet en profil for at kunne booke. Man skal også have en invitation fra Jan for at kunne booke cykelholderne, så den nemmeste fremgangsmåde er følgende:

 

  1. Send en mail til jan@mudnrace.dk og bed om en invitation til MUD’n’RACE Booking
  2. Åbn mail fra ”Bookingportal Info” og klik på ”Brug invitationen” (hjemmesiden åbner)
  3. Tryk på Login med ”BookingPortal.com konto”
  4. Klik på ”Jeg er ny her på BookingPortal.com” (hvis du ikke allerede har en konto)
  5. Udfyld felterne og tryk på ”Tilslut dig MUD’N’RACE BOOKING!”
  6. Indtast dit mobilnummer og tryk igen på ”Tilslut dig MUD’N’RACE BOOKING!”
  7. Du kan nu booke de 3 cykelholdere

 

OBS! Husk at kontakte Majer, Allan eller Jan når du har booket cykelholderen for at lave en aftale om afhentning!

 

God tur!

 

Mvh Bestyrelsen i MUD’n’RACE